Våbensted Kirke vil være omgivet af stilladser de kommende måneder. Tårntaget skal repareres, og kirken skal nykalkes - i den rigtige røde farve. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Østlollandske kirker skal renoveres og nykalkes - Våbensted første opgave.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
ØSTLOLLAND Med Våbensted Kirke som første mål er en østlollandsk "operation rigtigt rød" nu skudt i gang.
Syv af kirkerne i Østre Provsti skal over de kommende år kalkes i den karakteristiske røde farve. Og vel at mærke forhåbentlig den rigtigt røde.
- Mere tomatsuppe og mindre postkasse, som det så malende udtrykkes af Knud-Erik Rasmussen, formand for menighedsrådet i Våbensted-Engestofte og medlem af provstiudvalget.
Våbensted Kirke er netop blevet indhyllet i stilladser. Her skal man også have repareret spån på tårntaget. Ved at benytte samme stillads til både tårn-renovering og arbejdet med kalkning sparer man et par hundrede tusinde kroner på opgaven, som samlet beløber sig til cirka 2,5 millioner kroner.
Det hele skal stå klar i begyndelsen af juni.
Annonce
Første del af arbejdet drejer sig om blæsning og afrensning af kirkefacaderne, så de bliver klar til at få den rigtige røde kalk. Rensningen skal være overstået lige efter påske.
- Rigtig kalkning er lidt af en kunst. Og da Våbensted Kirke blev ordnet for cirka 30 år siden, var resultatet ikke helt heldigt. Farven smitter af: Hvis man læner sig op ad kirkemuren, bliver tøjet rødt. Derudover har vi i Våbensted - og på andre kirker i området - fået en rød farve, som er for mørk i tonen. Det bliver der forhåbentlig rettet op på nu, forklarer Knud-Erik Rasmussen.
Midt i april går man i gang i Godsted Kirke. Kalkning skal helst ske i april-maj. Turen kommer også - men ikke i år - til Fjelde, Vester Ulslev, Bregninge, Herritslev - og Toreby.
Sidstnævnte er lidt en historie for sig. Kirken har haft nogle årtier som hvid, men skal nu være rød igen.
Farvedebatten har været både ganske langvarig og livlig.
Våbensted Kirke vil være omgivet af stilladser de kommende måneder. Tårntaget skal repareres, og kirken skal nykalkes - i den rigtige røde farve. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker