Oplev farcen fra Snollerup kro
Situation fra en af Dannemare Amatørscenes tidligere forstillinger. Foto: privat
privat
Dannemare Amatørscene inviterer til premiere på årets forestilling fredag 22. februar.
Kroejer Marius Pedersen er en meget egenrådig type, og alle må danse efter hans pibe. Hans datter Ulla og husfaktotumet Petrine ved dårligt nok, hvilket ben de skal stå på. Men en skønne dag kommer der en feriegæst, Lilly Frydenlund, en københavner med stort K., der bor på Vesterbro, og så bliver alt forandret, for hun ved, hvordan mandfolk skal ta's.
2. akt, der foregår i hendes værelse på kroen, er kostelig, da flere dukker op og må skjules under sengen og på badeværelset, men Lilly klarer paragrafferne, og da Petrine nu bliver tilbudt plads hos slagteren i Snollerup og datteren, Ulla, rejser til København, så må kromanden til sidst bide i det sure æble og antage Lilly, der ellers har sat ham grundigt til vægs, og så kommer der andre tider på kroen.
Har du lyst il at se dette muntre stykke, Balladen på Snollerup kro, så har du chancen, når Dannemare Amatørscene opfører dette kostelige stykke sidst i februar.
Nærmere bestemt fredag 22.og lørdag 23. februar - begge aftener klokken 20 i Dannemare forsamlingshus.
Om fredagen serveres der gammeldavs flæskesteg med rødkål klokken 18.30. Om lørdagen er der buffet på programmet klokken 17.30. Begge aftener spiller Martin Petersen op til dans efter forstillingen.
Billettter kan allerede nu købes ved henvendelse til Dannemare forsamlingshus på telefon 54 94 49 19 eller 22 99 05 00.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub