På cykeltur for fred

De cyklende gæster foran moskeen i Nakskov. Foto: privat

27 juni modtog Baitul Hamd Moskéen i Naksskov 16 cyklister fra Nusrar Djahan Moskéen i Hvidovre.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV 16 cyklister fra Hvidovre satte kursen mod Vordingborg, og dagen efter ankom de til Nakskov. I alt blev der cyklet 160km på to dage.

Det er et særlig initiativ, som Nusrat Djahan Moskeen har taget i år under titlen Muslimer for Fred - på cykel.

- Vi ønsker, at vores medlemmer både passer på deres helbred samt gør deres for at forbedre miljøet. Derfor har vi siden nytår opfordret vores medlemmer at cykle på arbejde og til moskéen. For at skabe motivation har vi oprettet en cykelgruppe på en cykel app hvor alle medlemmer kan se hvor meget vi hver især cykler, siger Muhammad Akram Mehmood, tidligere imam i Nakskov og nu imam i Hvidovre.

Nogle var på deres hverdagscykler, andre mountainbikes, og de få garvede ryttere var på racercykler. Hele vejen mødte gruppen mange andre cykelgrupper og da en stor del af medlemmerne havde t-shirts, hvor der stod "Muslimer på fred op cykel" på ryggen og "Kærlighed til alle had til ingen" på brystet, fik rytterne mange positive og venlige henvendelser hele vejen.

- Det er imponerende hvordan alle kæmpet sig hele vejen igennem og blev ved som en flok glade amatører. 80 kilometer er en lang tur for dem som aldrig har cyklet så langt før, siger Rizawan Ashraf, projekt leder - Muslimer for fred på cykel.