PÅSKEBANKO I VESTENSKOV
De store bankoarrangementer i Vestenskov Kulturhus er rene tilløbsstykker. Her er det julebanko, som sidste år fyldte gymnastiksalen i kulturhuset med banko-entusiaster fra nær og fjern Arkivfoto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
VESTENSKOV: Så er det ved at være tid til at lade sin indre spillefugl blafre med vingerne. For søndag 26. marts inviterer Vestenskov Landsbylaug til årets store påskebanko i Vestenskov Kulturhus.
Mød op og vær med til at spille både banko og amerikansk lotteri, pausespil og stjernebanko...
Der er tre kontante præmier à hver 1.000 kroner at vinde. De er sponsoreret af bankospillets tre hovedsponsorer, nemlig Aktiv El, Næsby Auto og Lev Vel. Desuden 50 gevinster, primært til at spise og drikke.
Forkert dato
- Det har tidligere været meldt ud, at bankospillet skulle foregå 2. april. Det er en fejl. Datoen for bankospillet er søndag 26. marts, slår Hans Hansen fra Landsbylauget fast.
Selve bankospillet begynder klokken 14, men dørene åbnes allerede klokken 12.
- Det er en god ide at møde op i god tid, for vores banko er virkelig populært. Folk kommer mest fra lokalområdet; men sidste år kom der folk så langvejs fra som Sakskøbing og Holeby, og det endte med, at vi måtte lukke dørene, fordi der ikke var plads til flere spillere i den gamle gymnastiksal, fortæller Hans Hansen og slutter med at gøre opmærksom på, at bankodeltagerne ikke selv må medbringe mad og drikke; men at Vestenskov Landsbylaug står for salg af både mad og drikkevarer gennem hele den nervepirrende eftermiddag.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker