Påsketurister hyggede sig
Limone og Charlotte Greve synes, at Maribo er mega-hyggelig. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Charlotte Greve er en af de mange turister, der er kommet til Lolland i påsken. Hun har taget sin ti-årige datter med, der hygger sig, men godt kunne bruge Lalandia og Knuthenborg som de plejer at besøge.
MARIBO - Jeg synes, at vi har hygget os rigtigt meget. Vi har taget et par nætter på Skelstrupgård Bed and Breakfast, hvor de har dyr og trampoliner, så det er en mere stille og rolig ferie, end det plejer at være. Sådan lyder det fra 47-årige Charlotte Greve, der holder af Lolland og ofte kører ned fra København sammen med datteren Limone. Denne gang mere for at se byerne end normalt.
- Vi har især brugt noget tid i Maribo som jo er en utrolig smuk by med domkirken, søen og de hyggelige gader, hvor vi da udmærket har kunnet handle og hygge, siger hun og fortæller, at de også har besøgt den nye Café Vin og Brød på torvet, hvor de købte lidt tapas, som de spiste på torvet.
For Limone er der ikke helt den samme begejstring at spore.
- Det er dejligt at have ferie, og de har nogle rigtigt fede trampoliner på Skelstrupgård. Men helt at måle sig med Knuthenborg og Lalandia kan det jo ikke, så jeg glæder mig til det åbner igen, for det er lidt sjovere, når der ikke er corona-krise, siger hun.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde