Planer om højhusbyggeri i Maribo
Byggeriet bliver betragteligt højere end det eksisterende i området, men der ventes ikke udfordringer med at få lokalplanen tilpasset projektet. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Boligforeningen Lolland har planer om at lave et større byggeri i det område, hvor tidligere boligblokke - sygeplejeboligerne - har stået. Der er tanker om, at de højeste udsigtslejligheder skal sælges som private boliger, mens de lavere beliggende lejligheder bliver udlejet.
Bebyggelsen skal ligge på Sdr. Boulevard - en forlængelse af Blæsenborg Allé, og intiatiavet kommer fra forretningsmanden Torben Skab, der har inviteret Boligforeningen Lolland til samarbejde.
De foreløbige skitser er tegnet af arkitektfirmaet Dahl & Lindhardtsen. Byggeriet er tænkt som et blandet byggeri, bestående af almene lejeboliger og ejerboliger. Boligforeningen Lolland har sagt ja til at deltage i opførelsen af byggeriet.
Det er tanken, at der kun skal opføres 3 spredte bygninger, med 7 - 9 etager. I alt ca. 92 boliger, omkranset af et stort friareal, hvor der etableres grønne ude-, ankomst- og parkeringsarealer.
Der skal være elevator-adgang til alle de ny, tidssvarende boliger der får udsigt ud til de omgivende grønne område.
Regner med godkendelse
For at byggeriet kan gennemføres, skal udarbejdes en ny lokalplan for området og da Lolland Kommune i forvejen har forslået opførelse boligbyggeri på grunden, regner initiativgruppen ikke med, at møde modvilje fra den front.
Efter udarbejdelse og godkendelse af lokalplan, vil første del af byggeriet, som forventes opført i 3 etaper, kunne påbegyndes ultimo år 2020.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde