Plantemagi på museet
Kom på plantefarvningskursus med Stella Farver under Maribo Craft Days i uge 41. Foto: Museum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster
Torsdag 13. oktober inviterer De Gamle Huse til plantefarvekursus i forbindelse med Maribo Craft Days.
MARIBO: Hvordan fremstillede man egentlig den røde, grønne eller blå farve førhen, hvor man ikke havde kendskab til vores moderne farveteknikker? En tid, hvor hovedparten af al uld fik sine nuancer ved hjælp af plantefarvning og generationer af kyndige plantefarvere.
Det kan du få et indblik i, når Museum Lolland-Falster inviterer til plantefarvningskursus ved De Gamle Huse på Meinckes Vej 5 i forbindelse med Maribo Craft Days.
Dagens underviser går under navnet Stella Farver og har arbejdet med plantefarvning i mere end 25 år. Hun har været tilknyttet Museum Lolland-Falster i mere end 10 år, hvor hun har formidlet plantefarvningens kunst til begejstrede børn og voksne.
- Med Stellas mange års erfaring inden for plantefarvning kan man godt glæde sig til en forrygende dag med spændende fakta, sjove anekdoter og en kolossal viden kogt sammen i en stor gryde fyldt med farvemagi, fortæller museets formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen og fortsætter:
- Denne dag vil der især være fokus på den røde farve, og deltagerne skal selv være med til at eksperimentere med, hvordan man kan opnå forskellige nuancer af farven. Måske er det endda lige før, at man kan kalde kurset for Fifty Shades of Red.
Da der er et begrænset antal pladser på plantefarvekurset, som foregår 13. oktober klokken 10.30 til 16, skal billetter købes på forhånd via Museum Lolland-Falsters hjemmeside: www.museumlollandfalster.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned