Rødbyklinik åbner for grupper
Der er rigeligt med plads i lokalerne i Østergade 3 hos Heidi Ranthe, der har sit helt eget koncept. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Hypnoterapeut Heidi Ranthe fik noget af en hård start med sin nye klinik i Østergade 3 i Rødby, der blev lukket tre dage efter starten på grund af corona. Men nu er hun klar med et coronasikkert hold-tilbud.
RØDBY Ved coronakrisens udbrud reagerede mange i første omgang med at lukke helt ned - også alternative behandlere såsom hypnoterapeut Heidi Ranthe fra Rødby, der for nylig har indrettet en stor klinik i Østergade 3, men tre dage valgte måtte lukke på grund af usikkerheden omkring corona-udbruddet.
Men nu er hun parat med nye tilbud, der skal hjælpe eksisterende og nye klienter til at få det bedre: Angst, overvægt og stress er alt sammen temaer, der bedst holdes i fokus i gruppeterapi, og derfor har Heidi Ranthe nu målt klinikken op og gjort klar til gruppeforløb, hvor man sidder med passende afstand.
Normalt er gruppeterapi netop en central del af behandlingen hos Heidi Ranthe, der oplever, at det er godt for klienterne at mødes med andre, som de kan identificere sig med.
- Det normale er, at klienterne først får en individuel konsultation - typisk med hypnoterapi og samtale, der både hjælper klienten og mig til at få en forståelse for problemet - og en plan for, hvad der skal arbejdes med for at komme ind i en positiv udvikling, siger behandleren, der i gruppeforløbene har åbne døre, så man for 175 kroner kan være med, når man har tid.
Lige nu er det især gruppeforløb omkring vægttab og angst, der har mange klienter, men der er bestemt plads til flere i forløbene, fortæller terapeuten, der også er ved at sætte en gruppe op med fokus på stressramte. Der er også åbent for individuel terapi, fortæller Heidi, der altid tager sig god tid i konsultationen uden stopur.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker