Rommels nye foodtruck
Snart vil du kunne møde Martin Rommel og hans madvogn rundt om på Vestlolland. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Martin Rommel har lejet et køkken på hjul og vil gå foråret i møde med at tilbyde takeaway-mad forskellige steder, hvor han vil opstille sin Foddtruck Lolland-Falster Coast.
VESTLOLLAND For nogle år siden var Martin Rommel med til at stå for cateringen under Team Rynkesbys cykeltur ned gennem Europa til Paris.
Det var en hyggelig tjans, som Martin nu vil genoplive på Vestlolland. Han har lejet en foddtruck - altså en madvogn, et køkken på hjul, som han kan køre rundt og tilbyde takeawaymad, hvor han nu vil og hvor der er kunder. Maden bliver klassisk fastfood som fisk & chips, hjemmelavede nuggets, burgere med pulled porc, almindelige burgere, salater...
På facebooksiden Foodtruck Lolland Falster Coast kan man gå ind og se Rommels ruter med madvognen.
Første sted, han sætter sin nye foodtruck op, bliver i øvrigt foran byggemarkedet XL Byg i Nakskov.
Solid hverdagsmad
Også på Harmnonien sker der nye ting.
Her tilbyder Martin Rommel hverdagsmad, som man kan bestille dagen før og afhente ved Harmonien.
- Der er 10 valgmuligheder fra det traditionelle køkken. Det kan for eksempel være frikadeller med stuvet hvidkål eller kylling i karry, fortæller Rommel.
Ideen til at servere den solide, gammeldags mad fik han for et par uger siden, da han sammen med sin makker Dennis Lam Staal serverede mættende, traditionelle retter for et helt filmhold plus statister, da der blev skudt scener til den fremtidige Netflix sci-fi-serie Chosen i Nakskov.
Snart er Martin Rommel alene på madfronten, da makkeren Dennis vil prøve noget andet. Derfor er Smør & Brød også lukket ned, mens Surt & Sødt foreløbig står og venter på, at det igen bliver tilladt at invitere spisende gæster indenfor i de hyggelige restaurationslokaler.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker