Så skal katten slås af tønden i Rudbjerghallen
Rudbjerghallen er klar med et brag af fastelavnsfest. Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen
Kom og hyg jer med sanglege, slikposer, hoppeborg med mere...
RUDBJERG: Rudbjerg Gymnastikforening holder fastelavnsfest i Rudbjerghallen søndag 11. februar fra klokken 14 til 16.
Alle er velkomne, og dørene åbnes klokken 13.30.
Der vil være syv fastelavnstønder at slå til - opdelt i forskellige aldersgrupper fra 0-5 år, 6-9 år og 10 år og opefter, og der vil være gaver til kattekonger og kattedronninger. Og så vil der være præmie til de tre bedst udklædte børn.
Dagen starter med lidt sanglege, inden katten slås af tønden. Når konger og dronninger er fundet vil der være uddeling af slikposer til alle børn.
Der bliver også mulighed for at få sved på panden, når der skal hoppes på airtrack, hoppeborg, og leges på måtte med småredskaber.
Hallens cafeteria står for salg af kaffe/the, sodavand og fastelavnsboller.
- Vi glæder os til at se rigtig mange børn, forældre og bedsteforældre til en hyggelig eftermiddag, lyder det fra Benthe Juszczyk, RGF.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker