Samlersmykker sælger
Dorthe Vistisen er selv vild med det tidløse design på smykkerne. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Hos Guldsmed Kelø oplever de ofte, at kunderne foretrækker smykker, som få andre har. Derfor sælger specialserier fra Georg Jensen bedre end nogensinde.
MARIBO - Der går ikke mange dage fra jeg har en ny serie af særlige smykker fra Georg Jensen, til de er udsolgt igen.
Sådan lyder det fra Dorthe Vistisen fra Guldsmed Kelø, der for kort tid siden har fået serien "Capsule" ind fra Georg Jensen inspireret af designeren Nanna Ditzel - et tidløst design fra 50'erne i rent sølv, som har et gedigent udtryk, der tiltaler mange. Serien sælges kun i 2021 af Georg Jensen, og det skaber interesse.
- Allerede nu er den ene ørering i butikken udsolgt, men vi har den anden, ligesom vi har armbåndet og halskæderne lidt endnu, forklarer guldsmeden, der er en af de få guldsmede i Danmark, der kan sælge det særlige design, som markedsføres af Georg Jensen, som for tiden satser på specialserier af særlige designs.
- De laver flere og flere af denne type produkter, siger hun og oplyser, at smykkerne i denne serie koster mellem 2000 og 15000 kroner. Billigst er ringen, mens en halskæde kan koste op til 15.000 kroner.
Som nævnt fås serien kun i 2021 - i denne omgang - men det kan være, at det tidløse design bliver genopdaget på et senere tidspunkt, da godt, dansk design altid overlever.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned