Seks kor i Sakskøbing

Sakskøbing kirke har en fantastisk akustik. Foto: Kim Hansen

Ligesom de sidste mange år holder Sakskøbing Kirke julekoncert den første søndag i december, i år er det 1. december kl. 16. I år deltager også et grønlandsk kor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en decembertradition at sætte alle Sakskøbings kor sammen til en koncert. I år deltager Saxkjøbing Mandskor, det grønlandske kor Aqisseq, Sakskøbing Kammerkor, Sakskøbing Kirkes Pigekor og de to vokalensembler cantAnima og Voci fluenti.

Til sidst samles alle de mange sangere til en fælles udgave af Glade Jul.

Ved denne koncert tages der entré på 30 kr. pr. person.

Indtægten går ubeskåret til uddeling af julehjælp til trængte familier i sognet.