SF Handel i Tømmergade
Lagermand hos SF Handel, Niels Sønderup, foran stabler af brænde, som fremover sælges fra Tømmergade. Foto: LR
LR
Snart fuldt hus på Stark-grunden i Tømmergade i Nakskov.
Indtil 30. juni var biobrændsel-virksomheden SF Handel spredt over adskillige matrikler rundt om i Nakskov. Men det er et overstået kapitel. For nu har SF Handel lejet sig ind på den forhenværende Stark-grund i Tømmergade, hvor virksomheden nu råder over mere end 1.000 kvadratmeter lagerbygning plus endnu mere udendørs plads til brænde, træpiller, biobriketter, gas og de andre varer, som SF Handel sælger.
Frem til 1. september vil SF Handel have åbent hver lørdag fra klokken 9 til 12. Herefter vil virksomheden også holde åbent i hverdagene også.
Snart fuldt hus
Mens SF Handel nu indtager de store lagerbygninger, har møbelkæden My Home allerede lejet selve butikslokalerne, som vender ud mod Tømmergade.
- Det betyder, at 90 procent af erhvervsgrunden er lejet ud, konstaterer Frederik Hjørne-Christensen, som sammen med tre andre, lokale investorer ejer Tømmergade 7. Han fortsætter:
- Vi mangler nu kun at leje den lille rødstensbygning ud, der vender ud mod Tømmergade og som Ørnsholt i sin tid har tegnet. Den vil vi meget gerne leje ud. Vi har i hvert fald ingen planer om at rive bygningen ned.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde