Sidste chance for Dining Week

Der er gang i det store køkken, og lige nu er den største udfordring faktisk mandskabet, fortæller Martin Rommel. Foto: Daniel Brøns

Resturant Surt og Sødt i Nakskov er kommet med må genstarten. Denne uge med kan man opleve stedets fokus på særlige madoplevelser gennem arrangementet "Dining Week".

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Det har været en omskiftelig tid i restaurantbranchen de seneste måneder, men for restaurant Surt og Sødt i Nakskov er der fuld fokus på genåbningen lige nu, fortæller den daglige leder Martin Rommel.

- Vi har fået godt gang i en fast rytme igen med frokoståbent tirsdag til lørdag fra 11 til 15 og aftenåbent fra 11-21.30 torsdag til søndag, og lige nu har vi især rigtigt mange arrangementer, generalforsamlinger og den slags, siger han og fremviser spisekortet, der blandt andet omfatter torsk med syltet tilbehør, svinebryst med fermanteret kål og meget andet, der vækker smagsløgene til live.

Og smagsoplevelserne bliver taget godt imod blandt gæsterne, der spreder ordet om de særlige retter, som de får i restauranten, der i dag ejes af Martin Rommels mor Susanne Rommel, der også hjælper til ind imellem, ligesom Martin Rommels søn gør det.

- Lige nu er det største problem, at det er svært at finde personale, fordi alle jo får job som poder, og det giver jo typisk mindst 20-30 kroner mere i timen, så jeg har også udfordringer med at få bemandet vores food truck, siger Martin Rommel, der dog har stor succes med trucken, der er ude til mange arrangementer.

- Nu mangler vi bare lidt bedre vejr, så vi kan få gang i gårdhaven, siger restauratøren, der oplyser, at tre retter mad bestilt gennem dining week kun koster 215 kroner. Inkluderet er blandt andet " Lejrbål"-desserten, som er et snobrød med sukkeraske, chokolade smør og en baileyis.

- Man får sorte fingre, men det er en del af oplevelsen, griner han. dbr