Sidste skoledag udskudt for de ældste elever
I morgen onsdag skulle have været sidste skoledag for eleverne i 9. klasse. Her er det billede fra sidste års fejring på Sophieskolen i Nykøbing. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Flemming Keith Karlsen/arkiv
9. klasserne må blive siddende på skolebænken lidt endnu.
Forrige mandag kunne de ældste elever fra 6.-9. klasse få lov til at vende tilbage på skolebænken som en del af regeringens anden fase af genåbningsplanen for Danmark.
Var det ikke for udbruddet af coronavirus, ville sidste skoledag for 9. klasse allerede have fundet, og derefter kunne elever gå på læseferie inden afgangseksamen.
Men i år er afgangseksamen erstattet af årskarakterer, hvilket også betyder, at 9. klasserne i år bliver siddende på skolebænken lidt længere, end de plejer.
- Der bliver jo ikke nogen læseferie, der er jo ikke nogen prøver. Men selvfølgelig skal de have lov til at markere den sidste skoledag på en eller anden vis, men lige hvordan venter vi lidt fra ministeriet. Skal de i skole efter 15. juni, hvor de har fået deres årskarakterer?
- Skal de ikke det, kigger vi på, om skolerne kan lave noget fælles. Vi vil gerne markere det sammen med dem, vi mangler bare lige at finde ud af, hvordan vi gør det på en god måde, fortæller Brian Brodersen, der er skoleleder på Nysted Skole.
- Så i år får de fri rimelig tæt på sommerferien. Det er der ingen tvivl om, supplerer skolelederen på Sakskøbing Skole, Alex Friis Hansen, der også ser frem til svar på, hvordan dette års dimission skal afholdes.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker