Skorstensfejeren har holdt flyttedag
- Vi har fået et fantastisk værksted med masser af lagerplads her på Maribovej, konstaterer Jan Christensen. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Skorstensfejer Jan Christensen er flyttet fra Skansen til Maribovej 120 i Nakskov.
NAKSKOV: Det var ikke ligefrem planlagt eller med sin gode vilje, at skorstensfejer Jan Christensen forlod sit værksted på Skansen, hvor han har haft domicil gennem de sidste 15 år.
- Lejemålet blev opsagt; men så var jeg så heldig, at jeg fik mulighed for at flytte ind her på Maribovej 120, hvor der både er plads til værksted, lager og en dejlig frokoststue, hvor vi begynder hver dag med kaffe og morgenbrød i fællesskab, fortæller Jan Christensen.
- Her er gode faciliteter, og jeg har fået mulighed for at samle både værksted og lager på samme sted, konstaterer Jan Christensen, som sammen med sine tre ansatte har haft domicil på Maribovej siden 1. september 2022.
- Før havde jeg lager på Hoskiærsvej og værksted på Skansen, men nu er det hele samlet her på Maribovej 120, fortæller Jan Christensen, som lige har rundet de 60 år og som skorstensfejer dækker Lollands vestlige distrikt.
- Vi er to skorstensfejere, som servicerer alle, der har brændeovne og skorstene i Lolland Kommune. Sammen med mine medarbejdere dækker jeg Vestlolland og Fejø, siger Jan Christensen, som lige nu har virkelig meget at lave - primært på grund af Putin, som den travle skorstensfejer tørt konstaterer.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker