Slut med kogte salte sild på torvet
Biksemadsmødet var velbesøgt og med god afstand mellem bordene. Plus portionsanrettet biksemad. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Salte kogte sild på Torvet bliver for første gang ikke en del af aktivitetsprogrammet i Maribo Handel, der mener, at tiden er løbet fra arrangementet. Men foreningen planlægger i øvrigt, at 2021 stort set bliver et år med samme aktiviteter som tidligere.
MARIBO De grå hår bliver flere, når der om foråret langes salte kogte sild over disken på torvet - en tradition, som har overlevet sig selv efter mange år i Maribo. Det blev en af beslutningerne, da der tirsdag den 3. november blev afholdt det årlige "biksemadsmøde" i Maribo Handel, hvor næste års aktiviteter skulle fastlægges. Dog skal fællesspisningen ikke aflyses - det bliver nok i stedet noget med grillmad og musik i stedet.
Debatten, som foregik i Bangs Have, bar naturlivis præg af corona med masser af sprit og opdelte portioner på bordene, men derudover var der opbakning til at gentage de samme succeseer som tidligere år.
Den største forhindring var dog, at det er blevet sværere at finde frivillige, der vil stå for aktiviteterne, hvilket formanden for Maribo Handel Birger Christensen håber at kunne afhjælpe, hvis kommunen går med på at ansætte en eventchef i byen - måske i samarbejde med Rødby og Nakskov.
- Vi oplever, at kommunen lytter til os nu, så vi har håb om, at det kommer til at lykkes med en model, der kan sikre os aktivitetsniveauet i fremtiden, sagde han.
For butikkerne har det vist sig, at især onsdagsmarkederne trækker kunder til, men det er ikke nogen selvfølge, at det fortsætter sådan, sagde Helle Lynge fra Larsson Cykler.
- Hvis vi skal blive ved med at trække folk til, skal der ske noget nyt, sagde hun.
På mødet var det dog klart, at midlerne er meget begrænsede, men alligevel ventes det, at det bliver muligt at holde Magisk Festival, Craft Days samt flere aftensalg.
Samt ikke mindst en indvielse af den nyrenoverede gågade, som ventes at blive en af de store begivenheder i året.
Black friday
Helt aktuelt blev det desuden diskuteret, om Black Friday kan gennemføres med det nuværende smittetryk. Og lige nu ser det ud til, at dagen gennemføres - med det argument, at der stadig kun må være et begrænset antal i butikkerne, så sikkerheden er i orden. Desuden kan butikkerne undlade timetilbud, som typisk medfører, at folk stimler sammen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker