Smykke-magien lever i baglokalet
Jens Maibom Rath, Dorthe Vistisen og Tine Nakskov Bak er glade for igen at have kundebesøg i baglokalet, når de samarbejder om specielle designs. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Hos Guldsmed Kelø i Vestergade glæder de sig over at have åbent igen i Vestergade i en periode, hvor byen bare bliver flottere. Hvad mange ikke ved er i øvrigt, at butikken er meget større, end den syner fra gaden - og i værkstedet kan kunden møde guldsmeden - og se - skridt for skridt- hvordan deres smykker designes.
MARIBO En rigtig guldsmed har også et værksted. Sådan har det altid været hos Guldsmed Kelø, der i baglokalet altid har 2-3 ansatte i arbejde med at reparere, udvikle og designe.
En af nøglepersonerne er Jens Maibom Rath, der som guldsmed kan designe og bygge stort set alt, som kunderne ønsker.
- Det kan måske være et arvesmykke, der skal laves om til en konfirmation eller et bryllup, og så tager jeg et eller flere møder med kunden undervejs i processen, fortæller guldsmeden, der i udviklingen af en designopgave typisk inviterer kunden ind flere gange.
- Ofte er der mange trin i udviklingen, så det er vigtigt, at hvert trin bliver godkendt, inden man går videre, så det hele bliver helt som kunden har ønske sig, siger han.
Omhu vigtigt
I værkstedet arbejder også Tine Nakskov Bak, der typisk har ansvaret for det daglige vedligehold af smykker og ure, der ofte kan repareres og renses inden for få timer. Hun er også med i produktionen af unika-serier af smykker, så der er altid rigeligt at lave.
- Og så hjælper vi hinanden, når det brænder på, så vi går også ud i butikken og ekspederer, når der er travlt, siger hun.
En sidste nøgleperson i værkstedet er Kim Vistisen, der tager sig af alle graverings-opgaverne. For dem er der mange af, når der skal graveres pokaler, vielsesringe og meget, meget andet.
Mange graveringer
Guldsmed Dorthe Vistisen forklarer:
- Vi får også mange specialopgaver ind, hvis man skal have graveret navneskilte, graveret for at modvirke tyveri og den slags, så det er også en vigtig del af guldsmedens virke, siger Dorthe Vistisen, der oplever, at kunderne er trygge ved, at hele processen foregår lokalt.
- De har ikke lyst til at sende deres arvesmykker ud af huset, og de vil helst møde dem, der skal arbejde med opgaven. Det giver den tillid, som får folk til at komme tilbage og give os de næste opgaver også.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde