Snart igen svømmetid i Nakskov
Svømmecenteret i Nakskov åbner igen mandag 6. juli. Foto: Lisbet Rasmussen/ arkiv
Pr
Svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter åbner 6. juli. I Rødby og Maribo bliver det en sommer uden adgang til svømmehallerne.
LOLLAND Efter en nedlukning på næsten fire måneder på grund af covid-9-smittefare åbner svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter igen mandag 6. juli.
- Årsagen til, at svømmecenteret ikke bliver genåbnet hurtigere og tidligere, er at vi har valgt at følge svømmehallernes brancheorganisation Dansk svømmebadsteknisk Forening og Teknologisk Instituts anbefalinger om blandt andet at undersøge bruservandet for legionella efter den lange nedlukning, hvilket gør at et kontrollaboratorium skal forestå disse undersøgelser, inden genåbningen kan foregå, og dette har blandt andet udsat åbningen et par uger, siger halinspektør Morten Ahlefeldt Hansen, som ser frem til igen at modtage masser af svømmeglade gæster i det populære svømmecenter.
Fremskyndet åbning
- Svømmecentrene i Danmark var udset til først at åbne i starten af august, og selvom det var med ekstrem kort varsel, glæder vi os selvfølgelig over, at vi når at få det meste af sommeren med, hvor svømmecenteret plejer at være godt besøgt. Især dagene lige efter, at Folketinget havde genåbnet svømmecentrene, var der en enorm stor interesse fra borgerne, som gerne vil tilbage i vandet, og flere mødte da også frem med badetøj, desværre for lukket døre. Normalt er juni måned den mindst besøgte måned i svømmecenteret på hele året, men i år har piben fået en helt anden lyd, efter den historiske lange nedlukning, og rigtig mange savner et besøg i det populære svømmecenter, fortæller Morten Ahlefeldt Hansen.
Gennem skolernes sommerferie vil der dagligt være åbent i svømmecenteret klokken 10-15.30. Hver fredag vil der være morgensvømning klokken 6-8, og de mindste får traditionen tro også lov at have Babyplop hver mandag mellem klokken 9 og 11.
Rødby og Maribo
Svømmehallen i Rødby åbner 3. august klokken syv - under forudsætning af, at de nu gældende retningslinjer fortsat vil være gældende, forlyder det i Folketidende.
Svømmehallen og dens støtteforening forventer at være åbent i fuldt omfang fra 10. august.
I Maribo er svømmehallen lukket sommeren igennem på grund af renovering.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned