Sonja fejrer sine kunder
De trofaste kunder er selve grunden til, at Sonja stadig står bag disken i Boutique Sonja. Foto: LR
LR
Torsdag 24. oktober fejrer Boutique Sonja i Østergade i Nakskov 40-års jubilæum.
Da Sonja Nielsen tilbage i 1979 åbnede "Shoppen" i Østergade 2, var det en "secondhand"-butik, hvor Sonja og hendes datter solgte brugt kvalitetstøj, de havde i kommission for private.
Så gik der et par år, hvor datteren solgte kurvemøbler i butikslokalet, hvor Boutique Sonja i dag opererer fra. Men så ville datteren, Susanne, noget andet, og Sonja havde ikke lyst til at leje butikslokaler ud til andre. Derfor blev det til Boutique Sonja på adressen Østergade 2-4, som nu kan fejre 40-års jubilæum.
Jubilæet fejres fra klokken 13.30 på torsdag, og Sonja glæder sig til at modtage alle sine trofaste kunder.
For havde det ikke været for den skønne kundekreds var Sonja ikke blevet ved i fire årtier med at sælge kjoler, bukser, skjorter, nederdele, tørklæder, bælter og diverse tilbehør til alle de trofaste kunder, som hun gennem årene har nydt at kende og tale med. Hun har nydt dem alle, når de gang på gang vendte tilbage til Boutique Sonja for at få styr på garderoben til næste sæson.
- Jeg hygger mig med mine kunder. Jeg har en fast kundekreds, men der kommer da også nye til. Jeg har endda også kunder helt fra Norge. De kommer to gange om året, når de holder ferie på Lolland, fortæller Sonja.
.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker