SØREN SØRGER STADIG FOR VARMEN
Endnu en flytning er nu næsten effektueret for S. F Handel, som Søren Flor Dideriksen har stået i spidsen for gennem de sidste 20 år. Foto: Henrik Petersen
Henrik Petersen
S. F. Handel flytter fra Nakskov centrum til Nakskov industrikvarter. Leverancerne af biobrændsel er dog stadig de samme - og på samme vilkår.
NAKSKOV: Det kom som noget af en ubehagelig overraskelse, da Søren Flor Dideriksen for nylig fik en meddelelse om, at hans virksomhed, S. F. Handel, var blevet opsagt i lejemålet på Tømmergade 7 i Nakskov.
- Vi har haft vores virksomhed her gennem de sidste fem år og har været glade for det, så selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at vi skal flytte, siger Søren Flor Dideriksen.
- Heldigvis viste der sig et godt alternativ, siger Søren Flor Dideriksen og fortæller om, hvordan han tilfældigt fik øje på, at John Majs gamle domicil på Rjukanvej - senest kendt som QP Erhvervspakkeri - var til leje og muligvis kunne være af interesse.
Ny adresse - samme service
Med indkørsel fra Drammenvej i Nakskovs industrikvarter er S. F. Handel nu i gang med at etablere nyt domicil, hvorfra virksomheden både kan sælge biobrændsel og sende de 10 lastbiler ud på opgaver, som primært har med entreprenør- og betonkørsel at gøre.
S. F. Handel fejrede for nylig 20-års jubilæum, og om det fortæller Søren Flor Dideriksen:
- Det hele begyndte med, at vi solgte biobrændsel. Senere blev aktiviteterne udvidet, og i dag opererer vi på hele Sjælland og på Lolland-Falster - både når det gælder om at levere biobrændsel til private og tilbyde kørsel og andre ydelser til professionelle i bygge- og anlægsbranchen.
Flytningen fejres med reception og åbent hus lørdag 1. april klokken 9-14, hvor der både vil være gode tilbud og lidt godt til ganen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde