Spar ikke på pensler og maling
Miljøvæv er en af Evys favoritter. Det er holdbart og godt til gamle vægge, som kan have en tendens til at revne, siger hun og viser her den holdbare vægbeklædning. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Materialer og værktøj er det halve af resultatet - men allerbedst bliver det naturligvis, hvis du hyrer en professionel maler, lyder det ikke overraskende fra malermester Evy Petterson.
SKOVLÆNGE Kunderne hos Malermester Evy Petterson er både private hus- og sommerhusejere og virksomheder, herunder ikke mindst boligforeninger.
Her i nedlukningen af samfundet er der travlt hos Evy Petterson, som har virksomhedsadresse i forbindelse med privaten i Skovlænge, hvorfra hun selv og de to malersvende, Maria og Horst, suser rundt på hele Lolland med malergrej og gode råd. Tit går turen også til Femø og Fejø.
- Lige for tiden arbejder vi for en kunde på Femø, som skal have sit barndomshjem sat i stand, så det kan bruges som sommerhus, fortæller Evy Petterson.
Følger udviklingen
Mange private svinger selv pensel og malerrulle, når vægge og lofter derhjemme trænger til en opfriskning.
Men det er ikke nødvendigvis en bedre og billigere løsning end af hyre en professionel maler, mener Evy Petterson og forklarer:
- Som udlært maler kan du lave et arbejde, som holder længere og er af bedre kvalitet. Du kan også give gode råd til kunden om farver og mode inden for det, vi putter på væggene. For der sker jo en udvikling med skiftende mode ligesom på alle andre områder.
- Vi kan også gennemskue, hvis der er problemer, eksempelvis at tapetet slår revner. Så har vi ekspertisen til at afhjælpe problemet, vi kan give gode råd,og så er vi på forkant med nye malingstyper og andre produkter på markedet, fortsætter Evy og slår fast:
- En god maling og nogle ordentlige pensler, det er det halve af værket.
Smilende pensel
Evy Petterson er udlært som maler i 1996 i Nakskov-firmaet Thomsen & Jakobsen, og 1. maj 2015 - for seks år siden - overtog hun firmaet, som siden har taget navneforandring til Malermester Evy Petterson.
Logoet blev også lavet om, så det i dag forestiller en lille, smilende pensel, og mester står selv for alting i sit firma - fra at give tilbud på jobs, som udføres af hende selv og de to svende, til at sende den endelige faktura af sted.
- Det var lidt af en omvæltning, da jeg skulle til at lave regnskabet selv. For inden da havde jeg kun lagt kabaler på computeren, griner Evy.
I dag har hun helt styr på tallene - og alt det andet i malervirksomheden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned