Spil-ID truer Femern-indtægter
Sef Asani har ikke brug for så mange standere til Danske Spil, hvis Spil ID ikke bliver for udlændinge. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Når spilleglade udenlandske byggearbejdere i de kommende år skal hygge sig om aftenen, må de vælge Danske Spil fra. Mange spil kræver nu dansk Nem-ID.
RØDBYHAVN Ingen adgang hos Danske Spil uden Nem-ID. Sådan lyder reglerne fra Danske spil, der fra denne måned lukker for Oddset, Tips eller Dantoto, hvis man ikke har en Spil-ID. Og det er ærgerligt, mener Sef Asani, der ejer Spillehallen Boksen i Rødbyhavn og Rødby.
- Det er ærgerligt for vores fælles statskasse, for det tvinger jo de udenlandske spillere til at holde sig til andre spillemuligheder, siger Asani, der har åbnet en af de største danske spillehaller i Rødbyhavn med forventning om en stor tilstrømning af udenlandske arbejdere.
Spiller andre ting
Helt forvist fra de danske spillehaller bliver udenlandske arbejdere dog ikke. Eksempelvis er det altid muligt at bruge de moderne "enarmede tyveknægte", der kan tilbyde alt fra traditionelle roterende hjul til noget, der mest minder om simple computerspil med gevinstchance.
- En stor del af disse spil drives af "Danske Spil", der driver spilleautomat-virksomheden "Elite Gaming. Så vælger man at spille på en maskine fra "Fortuna Games" eller "Little Games", så går overskuddet til Danske Spil og dermed til den danske stat, forklarer Sef Asani, der uddyber, at Danske Spil blandt andet støtter foreningslivet i Danmark til gavn for alle i samfunet.
Så vil man ikke nøjes med automater, så går den udenlandske omsætning i stedet til udlandske selskaber der tilbyder betting på alt fra heste til fodbold og motorsport.
- Det vil mange af vores spillere så vil vælge i stedet, siger Sef Asani.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde