Stader på onsdagsmarked sælger
Helle Lynge er godt i gang med at udvælge ting til markederne. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Salget af stadepladser til onsdagsmarkedet i Maribo går bedre end sidste år, så markedet kan blive sit hidtil største.
Det er nu tredje år i træk, at markedet skal holdes i hele juli, og Helle Lynge, der er med til at arrangere markedet for Maribo Handel, er optimist.
- Vi sælger stadepladserne hurtigere end sidste år, og teltene på Torvet er stort set udsolgt, og der er også stor interesse for at leje pladser i gaderne i øvrigt, siger medarrangøren, der til daglig arbejder for Larsson Cykler i Maribo.
Hun oplever, at markedet bliver massivt markedsført over hele Lolland
- Turistkontorerne på hele Sydsjælland gør opmærksom på det, og jeg kan se, at der også informeres om det fra Lalandia, siger hun.
For at tiltrække så mange gæster som muligt, håber hun, at det lykkes at skabe et bredt udbud af boder, der meget gerne må være kunstnere, sælgere af lækkert mad på farten og lignende. Når der så samtidig udbydes ture med hestevogne - og på søen med Anemonen, er der virkelig lagt op til nogle hyggelige onsdage, hvor også frilandsmuseet vil være åbent, og hvor vægterne går i byen.
Boder i Østergade og Vestergade kan lejes for 50 kroner pr. gang - eller 25 kroner pr. gang, hvis man booker alle seks gange.
Der vil være åbent 9.30 - 17 fra 3. juli til 7. august - inklusive. Kontakt sker på maribohandel@maribo.dk.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker