Stærkere partnerskaber skal give mere kultur
Der er hyggeligt om sommeren i Maribo. Men arrangementer kræver kræfter - også fra frivillige medhjælpere. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
I Maribo Handel vil de nu formalisere samarbejdet med foreningslivet på en måde, så byens handelsliv nemmere kan trække på frivillige ved større begivenheder.
MARIBO "Vi er Maribo". Sådan kaldes et nyt form for samarbejde, som Maribo Handel i disse dage er ved at sætte i søen.
Lige nu er eventchef Amalie Knirke Jensen deror i gang med at kontakte foreningerne i Maribo og omegn for at høre, hvad de tænker om idéen.
- Vi vil simpelthen gøre det nemmere at få overblik over, hvem der er parate til at indgå i et lidt mere forpligtende samarbejde end tidligere. Medlemmerne af fællesskabet behøver ikke at søge i blinde for at finde en sponsor eller en frivillig. De kan kigge på listen over medlemsbutikker og begynde dér, siger Amalie Knirke Jensen, de forventer, at Maribo Handel får god brug for frivillige fremover.
- Med en voksende aktivitet og voksende ambitioner vokser også behovet for medvirkende, og vi tror bestemt ikke, at de store events som Birgitta Festival, Magisk Festival bliver mindre i fremtiden, siger eventchefen.
Der bliver dog ikke tale om, at de frivillige skal yde enorme indsatser, forsikrer hun.
- Vi håber blot, at foreningerne vil deltage med nogle, der vil yde noget en dag eller to om året i nogle timer, siger hun og opfordrer også frivillige udenfor foreningslivet kan naturligvis melde sig ind i fællesskabet. Det gør mange allerede og bliver dermed en del af det fællesskab, der får tingene til at ske.
Amalie træffes på: mariboevent@maribo.dk
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker