Stentøjspelikan til donor
En tur til Blodbanken kan også udløse en pelikan, som her overrækkes af Birgit Rasmussen, der er formand for bloddonorerne på Lolland-Falster samt tapper Dorte Pedersen (th). Foto: Pressefoto
Pressefoto
At afgive blod er en uselvisk handling til gavn for sine syge medmennesker, men for de særligt aktive vanker en belønning. Og nu har Hans Erik Borre Ibsen fra Maribo fået en stentøjspelikan for at give blod 100 gange.
Vi kan sagtens undvære en halv liter blod i ny og næ, og på de danske hospitaler er der brug for langt mere blod, end mange forestiller sig.
Ved indlæggelse er der typisk brug for blodtransfusion i hvert tyvende tilfælde. Det gælder især ved kræftsygdom, blodmangel og andre alvorlige sygdomme. Desuden kræver operation og fødsel ofte blodtransfusion.
Derfor er der brug for borgere som Hans Erik fra Maribo, der nu har givet blod 100 gange siden han startede i 80'erne.
Hans Erik blev i sin tid donor i 80'erne ved et besøg hos en pårørende i Maribo. Han fortsatte siden Nakskov, indtil han i 90-erne flyttede tapning til Nykøbing Blodbank. For et lille års tid siden blev det også til plasmatapning - ca. hver 14. dag.
Efter ti tapninger udløser sådan en tapning en bronzenål, efter 25 tapninger en nål i sølv, og efter 50 tapninger, en nål i guld. Og efter 100 gange får man så en stentøjspelikan udført af kunstnerenJanne Grut, fremstillet på Royal Copenhagen. Plus æren for at hjælpe andre naturligvis.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker