Støttekoncert for ofrene for krigen i Ukraine
Marianne G. Nielsen vil synge til koncerten.
Pressefoto
MARIBO: Der er plads til alle følelser i Gabriel Fauré's storslåede Requiem for kor, solister og orgel. Det er musik som rummer vrede, sorg, skønhed, smerte, håb og glæde. Et Requiem er egentlig skrevet som en katolsk messe for de døde. Derfor passer musikken med al den dybde og bredde særlig godt til den fortvivlede situation vi er i, når vi står overfor krig og død. Men håbet og freden er det bærende element i Fauré's skønne musik.
Det er de to kor fra Maribo Domkirke og Klosterkirken i Nyk. F., som endnu engang er gået sammen om en fælles produktion. Solosopranpartierne bliver sunget af Marianne G. Nielsen og barytonpartierne bliver sunget af Henning Brandt Kristensen. Ved orglet sidder domorganist Vibeke Vanggaard, og Jan Ole Vanggaard som til daglig er organist i Klosterkirken, Nyk. F. leder dirigentstokken.
Torsdag den 31.3 kl. 19.30 opføres værket i Klosterkirken i Nykøbing F. og torsdag den 7.4 opføres det i Maribo Domkirke. Ved begge koncerter er der fri entré, og alle er velkomne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde