SuperBrugsen sætter cykler frem i forreste linje
Her ses Jan Herluf Pedersen ved ophørsudsalget tilbage i marts, og nu er det velkendte butikslokale ud mod Søndergade klar til i første omgang at have cykler stående inde fra SuperBrugsen. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
SuperBrugsen venter med en færdig projektplan for Læder & Sport-butikslokale, men tager nu midlertidige initiativer.
SAKSKØBING Det har længe ligget i luften over Søndergade, at der var en udvikling på vej i det lokale, som tidligere husede Læder & Sports mange produkter ud mod hoved- og handelsgaden.
Men lige siden Anita og Jan Herluf Petersen valgte at stoppe med detailbutik først på året, har der hersket stor coronausikkerhed alle vegne. Ikke mindst i forhold til den fremtidige udnyttelse af førnævnte lokaler hos ejeren, SuperBrugsen. Brugsuddeler og direktør hos Sakskøbing Brugsforening Danny Barbu Hansen kan berette om, at en del kunder de seneste måneder har spurgt ivrigt til planerne.
- Vi har haft meget oppe at vende. Det har været fra at bruge lokalet til eksempelvis personalerum eller et mødelokale for måske portvinsaftener og whiskysmagninger samt mulighed for også at lade andre lokale aktører bruge lokalet. Det har også været på tale at rykke hele postdelen ind i det tidligere butikslokale. Men vi er endt med stadig at afvente for at se, hvad der sker omkring corona-situationen, fortæller Danny Barbu Hansen.
Brugsuddeleren kan tilføje, at Jan H. Petersen har fået lov til at benytte lokalet frem til og med frugtfestivalen, og så er det ellers den foreløbige plan, at der skal rykke en udstilling af cykler ind i lokalet.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet