Sydhavsøerne får nu eget forlag
Forfatter Søren M. Frederiksen udgav sidste år krimien "De underjordiske". Foto: Lisbet Rasmussen/ arkiv
Lisbet Rasmussen/ arkiv
Nyt lokalt bogforlag vil fortælle de bedste historier fra Sydhavsøerne.
NAKSKOV - Sydhavsøerne er fulde af stærke historier fra nutid og fortid, om søfart, bønder, herrefolk, håndværkere, opfindere og kunstnere, om krige, hekseafbrændinger, madtraditioner, fabrikker og landbrug der har ændret og formet de mennesker der bor på øerne. Vi kan spejle os i historierne, lære af dem og lade os underholde af dem.
Sådan beskriver Søren Marquardt Frederiksen tankerne bag sit nyeste initiatv om at stifte et nyt, lokalt forlag.
- Sydhav Forlag er et nyt lokalt forlag der har en ambition om at fortælle de bedste historier fra Sydhavsøerne, så de ikke går tabt, lyder det.
Lokal formidlingsekspert
Søren Marquardt Frederiksen, er cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik. Han er forfatter til en række anmelderroste fagbøger om journalistik og retorik og har i 20 år undervist i kulturformidling på Københavns Universitet. I dag bor han i sin fødeby, Nakskov, hvor han skriver skønlitteratur. Indtil videre er det blevet til fire romaner, heraf tre historiske der foregår på Lolland i 1600-tallet.
Lettere at få de lokale historier ud
Et af motiverne for at starte det nye forlag er at det ofte er svært at få de lokale historier udgivet. Mange spændende bogprojekter går ufødte i graven, enten fordi de ikke er skrevet godt nok, eller fordi det er svært at finansiere udgivelserne. Med en profileret platform til at udgive historier om Sydhavsøerne bliver det nemmere at finansiere og skabe opmærksomhed om historierne.
Skriveskole på Sydhav
Desuden kan potentielle forfattere nu få hjælp af en af Danmarks mest erfarne skrivetrænere.
Søren Marquardt Frederiksen har undervist mere end 4000 studerende og lært dem hvordan de bliver gode skribenter. På Sydhav Forlag er der en skriveskole med gratis tips til, hvordan man bliver god til at skrive.
Forfattere søges
I første omgang er målet at få kontakt til nye eller etablerede forfattere på Sydhavsøerne. Forlaget hører også gerne fra institutioner eller virksomheder der har en drøm om at få udgivet en historie.
Sydhav Forlag er interesseret i at arbejde sammen med alle, der vil fortælle og udbrede historier der handler om eller tager udgangspunkt i Sydhavsøerne; Lolland, Falster, Møn og de øvrige mere end 40 småøer i farvandet. lis
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned