Sydhavsøernes Food Week
Også Krenkerup Bryggeri er med i den store mad-event. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Sydhavsøernes Food Week inviterer i efterårsferien på unikke måltidsoplevelser med op til 95 procent lokale kvalitetsfødevarer.
Arrangementet er skabt af fødevarenetværket Muld - en sammenslutning af lokale fødevareproducenter, der siden foråret 2018 har skabt opmærksomhed om de lokale kvalitetsfødevarer og positioneret Lolland-Falster som kulinarisk turistdestination.
I forbindelse med festivalen skabes også en række måltidsoplevelser. På Lungholm Slot dækker man op i slotsalen, der ellers kun bruges til større selskaber, Skjørringe Gods inviterer til jagtinspireret middag i den nybyggede lade og Galleri Heike Arndt kobler kvalitetsmad med kunstnermøder.
Alle menuer indeholder minimum 50 procent lokale råvarer, men nogle er mere ambitiøse. Blandt andet inviterer Hotel Saxkjøbing på en 3-retters menu, der er baseret på hele 95 procent lokale råvarer - en del mere end de 50 procent, der kræves for at putte en ret på menukortet.
Priserne er faste i festivalen. En frokost koster 185 kroner, mens en 2- og 3-retters menu kan erhverves for henholdsvis 275 kr. og 350 kr.
Blandt deltagerne er også: Restaurant Ö, Thorlins Spisested, Postholderens Sted, Galleri Arndt, Restaurant Fjorden og Bandholm Hotel.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde