Ta' med på skattejagt rundt i Nakskov
Roelygter kan have mange udtryk! Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Soroptimisterne inviterer til halloween med skattejagt i roelygternes skær rundt i Nakskov.
Fredag 26. oktober arrangerer Soroptimist International Lolland halloweenfest med skattejagt. Festen begynder med, at de (forhåbentligt) udklædte skattejægere fra klokken 14.30 kreerer roelygter i Krøyers Gård.
Klokken 16 sætter roelygteoptoget i gang fra Krøyers Gård og slutter på Axeltorv. Herfra begynder skattejagten, som i år har hele 22 deltagende butikker.
Klokken 17.30 er skattejagten slut, og et nyt eventyr begynder i Skt. Nikolai Kirke med gys og lys. Orglet spiller dystre toner, som bringer alle i den rette (u)hyggestemning, inden sognepræst Jesper Vigant afslutter den spændende aften.
Cirka klokken 18 er der lodtrækning med fire flotte præmier imellem alle solgte skattekort. Derefter æbleskiver og saftevand til alle skattejægerne i kirkens sideskib.
For at deltage i skattejagten skal man købe et skattekort. De kan købes på Nakskov Turistabureau, på Extra Posten og hos Byens Dyreklinik på Nytorv. Prisen er 50 kroner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde