Tid til at få trimmet din græsslåmaskine
Medejer Torben Jørgensen, Boye Jensen og Kim Pedersen i Skov-Havebørsen på Maribovej i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Skal din græsslåmaskine repareres eller slibes, eller skal du have en robotplæneklipper, så er Skov-Havebørsen stedet, hvor du kan henvende dig.
NAKSKOV Da Ugeavisen sidste forår besøgte Skov-Havebørsen på Maribovej, var det for at høre om ny medejer og navneskiftet fra Nakskov Slibecentral og Havecenter til slet og ret Skov-Havebørsen.
Og ikke mindst for at høre om butikkens nye kompetencer inden for robotplæneklippere.
- De er stadig de samme. Vi sælger robotplæneklippere, og vi tilbyder også at komme ud og installere plæneklipperen, så den fungerer optimalt, fortæller Boye Jensen.
- Vi får nok meget travlt nu, så derfor har jeg hyret en ekstra mand, som kan hjælpe til sammen med min faste medarbejder gennem mange år, Kim Pedersen, og jeg selv, fortsætter Boye Jensen.
Få trimmet den gamle
Hvis du foretrækker andre typer græsslåmaskiner, som fungerer enten på el, batteri, benzin eller rugbrød, så har Skov-Havebørsen også både nye modeller og et værksted bag butikslokalet, hvor reparationer af enhvert art inden for have- og skovmaskiner kan klares.
Også en opslibning af en trofast, gammel håndskubber klarer Boye og Kim - hvis den ellers er af en kvalitet, som man vil ofre en slibning på.
Ventetid på reservedele
Det har hele tiden været muligt at aflevere sine havemaskiner til reparation i Skov-Havebørsen. Folk har stillet tingene ved bagdøren og afhentet dem der igen, når de var færdige.
- Vi plejer at kunne klare tingene på en uge; men jeg kan godt tvivle på, om vi kan overholde den frist. For det kan virkelig blive et problem at skaffe reservedele det næste stykke tid, siger Boye Jensen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned