Tilløbsstykke i Søllested
Det er gratis at komme ind til markedet i Højrebyhallen. Indtægterne kommer fra salg af stande. Foto: Privat
Privat
SGF inviterer til kræmmer- og loppemarked.
Søllested Gymnastikforening afholder igen det populære kræmmer- og loppemarked i Højrebyhallen i Søllested - denne gang søndag 26. januar klokken 10-15.
Alle stande er igen hurtigt blevet udsolgt, og der sælges igen alt imellem himmel og jord i hallen, hvor de mange standholdere vil stå klar til at gøre en god handel.
Godt besøgt
Man er ikke i tvivl om, at der sker noget særligt i Højrebyhallen, hvis man tilfældigt kommer forbi. Ikke mindre end mellem 1.100 og 1.300 gæster besøger hver gang sportshallen i Søllested for at bruge et par timer på at få "pruttet " lidt om prisen og få lidt lopper eller andet med hjem.
Ostemanden Michael er naturligvis også på plads foran hallen med et godt tilbud.
- Der går ikke mange uger, fra vi sætter standende til salg, til de er udsolgt, og vi er utroligt glade for, at mange mennesker fra Lolland og Falster bakker op om vores loppe/kræmmer marked både som standholdere og som gæster, siger Jimmy Bjørn fra SGF og fortsætter:
- Vi i SGF er glade for denne aktivitet, som i den grad sætter Søllested på landkortet, og det er da også klart, at den centrale placering i Lolland Kommune gør, at mange tager turen til den lille stationsby denne dag.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker