To førskoleklasser i år
Eleverne på Privatskolen lykønskede Dronningen med de 80 år under sidste års corona-forår. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Privatskolen Nakskov opretter to nye klasser for førskoleelever til april.
NAKSKOV - Vi er meget stolte over at kunne tilbyde at modtage små nye elever i hele to førskoleklasser her til april, siger Henrik Christensen, skoleleder på Privatskolen Nakskov.
- Vi har før gjort det, og nu kan det lade sig gøre igen. Det hænger sammen med, at vores to 9.-klasser går ud til sommer, og så har vi pludselig god plads, fortsætter han.
Der vil være plads til op til 50 elever i de to nye klasser. Dog regner Henrik Christensen ikke med, at klassekvotienten når loftet. Normalt har skolen omkring 22 elever i hver klasse.
Årets førskoleelever begynder i skolen efter påske, tirsdag 6. april - hvis alt ellers går vel. I børnenes første skoleforløb frem til sommerferien lærer de deres nye skole at kende, bliver trygge ved lærerne og kammeraterne og alt omkring deres nye tilværelse som skoleelever. På den måde er de helt trygge, når de efter sommerferien begynder i 0. klasse.
Henrik Christensen gør opmærksom på, at der stadig er ledige pladser i de to nye førskoleklasser.
Omkring halvdelen af skolens elever kommer direkte fra Privatskolens børnehave, som oplever stor søgning. Så det er tilrådeligt at søge i god tid, hvis man har planer om, at ens børn skal benytte sig af Privatskolens institutionstilbud.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker