To koncerter med afslappende elektronisk musik
Stemningsfuld belysning til stemningsfuld musik. Foto: Privat
Privat
I weekenden spiller Flemming Christian Hansen i både Rødby og Sakskøbing.
SAKSKØBING Lørdag 11. september kl. 16.30 er det tid til hans fjerde koncert denne sommer i Gongladen ved Rødby. Koncerten hedder "Singing Landscapes", og musikken er - som titlen siger - fuld af syngende fraser og klange med en baggrund af de lydskulpturer, Flemming har arbejdet med siden udgivelsen af albummet "Time Incantations" sidste år.
Man kan komme ind fra klokken 16 og nyde et glas vin eller danskvand, mens man kigger på Gongladens udstilling af Britt Brogaards malerier. Koncerten er gratis, men man er velkommen til at give et beløb i frivillig entré, hvis man kan lide musikken. Som altid ved de uformelle koncerter i Gongladen kan man snuppe en madras eller en hængekøje og lytte til musikken derfra.
Søndag 12. september er koncerten i Sakskøbing Kirke kl.okken 20. Det er en koncert i serien af Slap-af-koncerter, hvor publikum opfordres til at lægge sig på en kirkebænk eller på medbragte liggeunderlag og synke ind i den stemningsfulde musik med udsigt til de smukke hvælvinger. Musikken vil sandsynligvis ligne lørdagens, men da Flemming improviserer alt, hvad han spiller ved disse koncerter, kan man aldrig vide, præcis hvor musikken fører hen. Der er gratis adgang til koncerten, og dørene åbnes klokken 19.30. Kh
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned