Trav en tur for det gode børneliv
I år er det 46. gang, at Julemærkemarchen løber - eller rettere går - af stablen! Med start fra FC Nakskovs klubhus på Bregnevej. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Gå med i årets Julemærkemarch - en frisk juletravetur og samtidig en hjælp til sårbare børn i Danmark til at genfinde glæden og selvtilliden.
NAKSKOV: Søndag 4. december går det løs i Nakskov igen, når den traditionsrige Julemærkemarch for 46. gang samler ind til driften af landets fem Julemærkehjem.
Igen i år begynder marchen ved FC Nakskovs klubhus på Bregnevej 57 i Nakskov. Deltagerne kan vælge mellem tre ruter på henholdsvis 3, 6,3 eller 10 kilometer. Der er start mellem klokken 9 og 11.
Julemærkemarchen tjener mange gode formål foruden at samle ind til Julemærkefonden. Arrangementet sætter samtidig fokus på motion og samvær med andre. Mange bruger marchen som afsæt til en hyggelig julefrokost sammen med familie, kolleger eller venner – og flere og flere iklæder sig løbetøj og –sko og vælger at løbetræne i den gode sags tjeneste.
Mød blot op
Man kan bare møde op på selve dagen eller tilmelde sig på hjemmesiden www.julemaerkemarchen.dk
Der vil stå hånsprit ved tilmeldingsstedet og depotstedet. Gældende corona-regler overholdes.
Se ruterne på www.julemaerkemarchen.dk under startsted nummer 58 Nakskov.
Yderligere information: ring til Jørn på telefon 29 91 35 24.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker