Travl juleweekend i vente
Julen har holdt sit indtog på Axeltorv, og det glæder eventmanager Katrine Hartmann. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Spændende juleweekend i vente.
NAKSKOV Julemarkedet på Axeltorv bugner af gode tilbud og hyggelige boder både lørdag 18. december og søndag 19. december - begge dage er det fra klokken 10 til 15.
Søndag trækker en flok ryttere og deres heste i nissetøjet og rider gennem Nakskov. Juleridtet starter ved Lienlund klokken 12.15.
Ruten går via Rødbyvej op til Dampmøllen, herefter via Østre Boulevard, Østergade, Nygade og Søndergade op til Axeltorv. Herefter går turen tilbage til Lienlund. Cirka omkring klokken 13.30.
Risengrød på Torvet
Traditionen tro fejres juletiden med gratis risengrød på Axeltorv.
Det er Lolland Brandvæsen, der finder de store gryder frem og laver risengrød til alle julesultne grødelskere.
Den gratis risengrød uddeles søndag 19. december mellem klokken 13.30 og 15.
Sang i gaderne
Søndag er også dagen, hvor Nakskovs gader vil genlyde af sang, når den garvede entertainer Lars Sørensen med sang og rappe replikker vil sprede julestemning i handelsgaderne mellem klokken 11 og 14.
Lars optræder med sin guitar og synger velkendte julesange krydret med små historier og sjove indslag imellem sangene.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub