Turister elsker Nakskovs butikker
Turister, som gæster Nakskov, sætter pris på byens hyggelige miljø med god atmosfære. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Turisterne i Nakskov er generelt meget tilfredse med deres ophold i byen. Det viser ny undersøgelse, som Lolland Kommune har fået foretaget.
Nakskovs turister roser byens butiksliv.
De fleste af byens besøgende kommer fra lokalområdet, og de gæster primært byen for at shoppe i butikker og handle dagligvarer.
Ud over forretningslivet sætter turisterne pris på Nakskovs hyggelige bymildte, som byder på ægte købstadsmiljø med god atmosfære og mange gamle huse samt smuk natur lige uden for byen.
63 procent af turisterne mener, at Naskov i høj grad eller i meget høj grad lever op til deres forventninger.
Ikke alt er tiptop
Turisterne har også forslag til, hvordan Nakskov kan forberede oplevelserne i byen.
- Mange peger på, at der mangler kort over byen, og at skiltning til seværdigheder og turistkontoret kunne være bedre, fortæller Sara Deis-Christensen, som er projektleder for Nakskovs byprogram.
Hun fortsætter:
- Nakskovs turister kommer typisk fra lokalområdet og søger shoppemuligheder. Derfor er det vigtigt at sikre muligheden for et fortsat godt butiksudbud i Nakskovs bymidte. Samtidig skal vi arbejde på at skabe flere overnatningsmuligheder i byen, så vi kan tiltrække flere turister langvejs fra.
Undersøgelsen af Nakskov er en del af en større afdækning af turister og gæsters oplevelser i i alt 18 danske byer, som fonden Dansk Kyst- og Naturturisme står bag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde