Udvalget er nu tidoblet
Skjorter er der masser af i butikken - og endnu flere på skærmen. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Når man går ind i Tøjeksperten i Maribo, så besøger man samtidig en af landets største netbutikker, for kan man ikke finde den helt rigtige skjorte, så er hele kædens online-shop til rådighed fra en stander.
MARIBO Nethandel er kommet for at blive, så hvorfor ikke kombinere den fysiske butiks nærvær og daglige udvalg med nettets næsten uendelige udvalg af varer?
Sådan tænkte Jørgen Keis Hansen, da han skulle i gang med at indrette den nye Tøjeksperten på torvet i Maribo, hvor han nu sammen med sin hustru Lotte Stryhn Hansen kommer til at servicere kunderne på Midtlolland i de kommende år.
Midt i butikken har han derfor fået opstillet en indkøbs-stander udviklet af tøjkædens hovedkontor, så kunderne pludselig får forøget udvalget med flere længder.
- Naturligvis har vi et stor udvalg i udstillingen, men har kunden nogle særlige behov, så kan det være, at vedkommende skal prøve at se, hvad der er på hovedlageret i stedet, siger han og fremfinder hurtigt nogle lækre tilbudsskjorter til under 100 kroner stykket.- Men det kan også være, at en kunde vil have et af de mindre brugte tøjmærker som La Coste, og så kan man hurtigt få udvalget frem på skærmen, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker