Velkommen til 150 nye lolliker
Familien Andersen flyttede til Søllested fra Holbæk i januar. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Nye lollandske borgere til velkomstarrangement.
Torsdag aften blev 150 tilflyttere budt velkommen til kommunen.
Borgmester Holger Schou Rasmussen bød velkommen og så var der fællessang inden alle gik i gang med Maribo Hallernes lækre anretning.
Under spisningen var der løs snak blandt andet med repræsentanterne fra så forskellige steder som Refa, Integrationsrådet, Hjemmeværnets Musikkompagni og Lolland Musikskole.
Mens de fleste stande bød på bolcher og informationspjecer, havde Sportsråd Lolland en meget anvendelig gave til de nye borgere, fire gratis prøvetimer hos nogle af kommunens mange idrætsforeninger.
En gave som familien Andersen fra Søllested nok vil benytte.
Heidi og Mikael Andersen flyttede med deres børn, tvillingerne Niko og Mia på seks år fra Holbæk til Søllested i januar.
Inden familien flyttede hertil, var de ofte på ferie og på besøg hos venner hernede.
- Vi var faldet for området og trak stikket ud for at prøve noget nyt, fortæller Heidi Andersen.
De ville egentlig gerne have flyttet til Lolland, inden børnene skulle starte i skole, men det nåede de lige nøjagtig ikke.
Niko og Mia havde gået et halvt år i skole, da familien flyttede til Lolland.
- Det var lidt svært, men lærerne er bedre her, fortæller Mia.
Mor og far er også ganske tilfredse med skolen.
Heidi Andersen arbejder hos Scandlines mens Mikael Andersen for tiden er sygemeldt.
De har mødt flinke naboer, men er lidt overraskede over, hvor lukkede folk i Søllested er.
- Folk er imødekommende nok, når de finder ud af, at vi er flyttet hertil, men de ser os lige lidt an først, fortæller Mikael Andersen.
Det har dog ikke skræmt familien, at nogle af de lokale er svære at komme i kontakt med.
- Vi flytter ikke herfra igen, slår Heidi Andersen fast.
Selve arrangementet synes de er fint, dog savnede de to børn noget mere børnevenlig mad.
- De har kun spist brødet, fortalte Mikael Andersen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker