Vild kirkegård i Sandby
Vild med vilje-ambassadør Jakob Raahauge ved tomt gravsted, hvor græs er erstattet med flerårige blomster. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Sandbys kirkegård er den første i Lolland Kommune, som officielt får biodiversitets-stemplet "Vild med Vilje".
SANDBY I Sandby kirkegårds østlige ende har en stor græsplæne gennem noget tid skiftet udseende. Fra at være en ganske almindelig og velklippet grøn plæne er den i dag et græsareal, som kun klippes et par gange om året og fremstår med klippede stier omkring udklippede "øer", hvor alverdens biodiversitet forventes at trives.
På tomme gravsteder, der normalt sås til med græs, vokser der i dag flerårige blomster.
Disse tiltag har givet Sandby kirkegård status som "Vild med vilje"-kirkegård.
- Det er vi stolte af, for vi er i det hele taget interesserede i at deltage i tiltag, som kan gavne biodiversiteten, siger Jesper Mørck Idziak, formand for menighedsrådet ved Sandby-Branderslev sogne.
Frøblandingen, som er benyttet på de tomme gravsteder, består af flerårige arter. Så besøgende på kirkegården kan se frem til et smukt blomsterflor flere år ud i fremtiden.
Menighedsrådet ved Sandby-Branderslev sogne har flere ting i spil omkring klimaet. Eksempelvis har menighedsrådet for nylig fået fondspenge til at rejse fredskov på 10 hektarer jord, der hører under Sandby kirke og præstegård.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker