Ugens brudepar
Henover sommeren bringer Folketidende hvert uge et portræt af et brudepar.
Du kan sende dit billede og din historie til nyhedsdesk@folketidende.dk, hvis du gerne vil være med.
Det skulle på alle måder være en stor dag, da Henriette Bo Nielsen og Jesper Lysholdt 26. april gav hinanden deres ja efter ni år som kærester.
- Og det blev helt sikkert den store dag, som vi havde drømt om. Specielt jeg havde længe forberedt mig på at være prinsesse for en dag - og sådan blev det bestemt også, fortæller Henriette Bo Nielsen, der er 26 år og oprindeligt fra Nykøbing F.
Jesper Lysholdt, der er 29 år og fra Sakskøbing, friede til hende i august sidste år.
- Så vi har planlagt brylluppet i et lille års tid. Blandt andet fandt jeg min drømmekjole, som er lyserød og syet af 100 meter tyl. Som en rigtig prinsesse.
- Og jeg tror også, at den vakte lidt opsigt, da jeg trådte ind af døren i Trinitatis kirken, fortæller Henriette Bo Nielsen - der i øvrigt nu hedder Lysholdt.
Parret bor i Avedøre og derfor var det naturligt, at brylluppet skulle stå i København, ligesom festen for de 62 indbudte gæster fandt sted på Langelinie Pavillonen I hjertet af hovedstaden.
Efter festen gik bryllupsrejsen til Barcelona.
Lars Hovgaard
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned