1,35 millioner til cykelstrategi på småøer

Puljepengene er klar til en helt ny cykelstrategi for de lollandske småøer - Fejø, Femø og Askø.

Vejdirektoratet har besluttet at støtte de lollandske initiativer med 1,35 millioner kroner til et projekt skabt af By og landskab i Nakskov. Puljen skal ikke kommunalt medfinansieres. Det er “rene” statslige midler der bruges på projektet.

Udover øerne i Lolland Kommune er der givet støttemidler til cykelinitiativer på øerne Drejø og Skarø som hører under Svendborg Kommune.

Formålet med initiativet er at forbedre informationerne og markedsføringen, så der kommer flere cykelturister til øerne. Der skal blandt andet opsættes en effektiv skiltning, som også henviser til lokale seværdigheder.

Vejdirektoratet har besluttet at give et millionbeløb i støtte til lollandske initiativer.

Offentliggjort Sidst opdateret