172 mister dagpengeret på Lolland-Falster

Ifølge regeringens økonomiske plan skal dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år. Det vil berøre mange mennesker på Lolland og Falster.

 
I alt 172 ledige i Lolland og Guldborgsund kommuner kommer til at miste dagpenge, fordi de har opbrugt deres to-årige dagpengeperiode, når dagpengeperioden halveres, ifølge en analyse fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
 
Den socialdemokratiske folketingskandidat i Region Sjælland, Martin Leider Olsen, er chokeret over de nye tal.
 
- Halveringen af dagpengene er gift for mange families økonomi på Lolland og Falster. Mange af dem der mister dagpenge vil ikke have ret til kontanthjælp, fordi de har bil, friværdi i hus eller har en ægtefælle, der har job, siger Martin Leider Olsen.
 
Han betegner regeringens spareplan som skæv og uretfærdigt, idet han mener, at ledige på Lolland-Falster kommer til at betale for skattelettelser til de mere velstillede familier i Nordsjælland.
 
Ifølge Martin Leider Olsen indeholder regeringens spareplan ingen brugbare initiativer.
 
Problem skal i stedet løses ved hjælp af Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis udspil ”Fair Løsning”, der bl.a. går ud på, at vi skal arbejde en time mere om ugen - 12 minutter om dagen, mener han.
 
- Vi skal have gang i væksten ved målrettede offentlige investeringer, der skaber private arbejdsplaner.
Foto: Lars Svankjaer

Ifølge beregninger kommer 172 mennesker til at miste dagpengeret som konsekvens af regeringens økonomiske plan. Socialdemokratisk folketingskandidat, Martin Leider Olsen er rystet.

Offentliggjort Sidst opdateret