Nykøbing Falster Turistforening er nu klar med 19 guidede ture i Nykøbing F.
- De guidede ture kan opleves hver onsdag og torsdag fra kl. 13 og har en varighed af små to timer – dette i sommerperioden 20. juni til 22. august 2012, fortæller Turistforeningens formand Tina Vindfeldt Jensen, der sammen med Nels Thygesen, Steen Gustavussen og i kreativ dialog og positivt samarbejde med blandt andet Museum Lolland Falster har udviklet konceptet for de guidede ture.
Turene henvender sig både til Turister og lokalbefolkningen. Dette fordi de vil være meget forskellige, men, også for mange, nye fortællinger om Nykøbing Falster by og dens historie med skiftende liv med mere. Guiderne går i deres fortællinger mange hundrede år tilbage, men der er også tid til at fortælle om det nye Slotsbryggen og kontrasten Enkedronningernes by.
De 19 ture er inddelt i fire hovedtemaer: Tur på de nu forsvundne volde om Nykøbing F., tur med udgangspunkt i Slottet i Nykøbing F., middelalderbyen Nykøbing F., rundvisning med besigtigelse af historiske og kulturelle emner, samt fortælling om Enkedronningens by, Staldgården, Slotsbryggen og Klosterkirken med mere. Brochure over hver enkelt dags tema kan hentes i Turistinformationerne i Nykøbing F. og på Marielyst - på hovedbiblioteket og hoteller med mere. Turene vil være på dansk, men de fleste guiderne kan flere sprog, så turister er meget velkomne. Tilmelding til Turistinformationen, Langgade 2, Nykøbing F.
Betaling sker ligeledes til Turistinformationen. Lignende aftale er indgået med Turistinformationen på Marielyst.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker