2010 er gået langt bedre end frygtet

- Jeg så nok for mange sorte skyer, da jeg i efteråret sidste år sad og vurderede udsigterne for 2010, erkender autoforhandler Michael Lumbye, Lumbye Biler - Skoda og Renault - i Nykøbing og Nakskov.

- Første halvår af 2010 er gået langt bedre end forventet. Vi kan tydeligt mærke den forsigtige forbrugeroptimisme - og det gælder både i Nykøbing og i Nakskov.
- I Nakskov var starten på året lidt træg, men nu spirer optismen også i dette område. Her kan vi tydeligt mærke, hvordan det går på Vestas. Når vindmølleproduktionen har medvind, er der gang i sagerne, når det går lidt i stå, bliver folk straks forsigtige, siger Michael Lumbye.

- Der er fuld fart på Skoda. Så meget, at fabrikken slet ikke kan følge med efterspørgslen. Som følge af finanskrisen de seneste år er produktionen skåret ned, så der ikke kommer til at stå en masse biler på lager.
- Nu går det stærkt igen, men det tager tid, dels at øge produktionen, dels af få lagrene fyldt op igen. Derfor oplever vi leveringstid på mindst otte uger på vores biler, fortæller Michael Lumbye, der fortat sælger flest af de mindre biler, eller af de brændstoføkonomiske større.

Renault er også på vej, men her er Lumbye først nu kommet op i gear.

Foto: Michael Lumbye glæder sig over, at hans bange anelser for 2010 ikke har holdt stik.

Jeg så nok for mange sorte skyer, erkender bilforhandler.

Offentliggjort Sidst opdateret