Det er med den netop vedtagne renoveringspulje blevet billigere at forgrønne boligen. Beregninger foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut for Børsen Klima viser, at boligejerne nu kan spare op til 30 pct. af udgifterne til de mest almindelige energirenoveringer.
- Renoveringspuljen kan bestemt være med til at sætte gang i energirenoveringerne. Det vil øge det økonomiske incitament til nogle af de mest almindelige energitiltag som udskiftning af vinduer, tætning af tage, isolering og udskiftning af gamle oliefyr, så vi forventer en øget aktivitet inden for de områder, siger Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri, til Børsen Klima.
Hos Rockwool oplever man, at renoveringspuljen allerede har en effekt.
- Isolatører, tømrermester og håndværkere bliver kontaktet i rigt omfang for at give tilbud. Det er kommet, efter at renoveringspuljen blev vedtaget. Det er meget positivt, siger adm. direktør Johan Prior Knock til Børsen Klima. Men han opfordrer boligejerne til at være hurtige på aftrækkeren, hvis de vil have en bid af kagen, da han vurderer, at pengene vil være brugt i løbet af meget kort tid.
Også Lars Storr-Hansen er bekymret for, hvor langt puljen vil række.
- Puljen kan ikke stå alene. Vi ser den som det første skridt på vejen, for hvis politikerne mener noget med deres grønne ambitioner, er vi nødt til også at have den offentlige sektor med, siger Lars Storr-Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde