Det er den 30-årige Martin Rommel, der på lørdag den 29.januar skal stå i spidsen for madlavningen til ’Det Store Skolebal’, også kaldet gallafesten, på Nakskov Gymnasium.
Martin Rommel blev fyret fra Vestas før jul, og som Folketidende tidligere har berettet, var Martin Rommel hurtigt oppe på hesten igen og åbnede sin smørrebrøds- og cateringforretning 'Rommels' den 11. november 2010.
- Det gik rigtig fint med forretningen i november og december, men her i januar kan jeg godt mærke, at folk holder lidt igen med festerne og pengene, fortæller Martin Rommel.
Derfor skulle det vise sig at falde på et tørt sted, da Anders Hansen, der er gymnasielærer på Nakskov Gymnasium, kom ind i forretningen ’Rommels’ kort før jul.
- Anders spurgte mig, om jeg kunne lide at lave mad til mange mennesker. Og jeg må indrømme, jeg lige skulle synke en ekstra gang, da jeg fik at vide, at det var 900 mennesker, det drejede sig om. Men jeg siger aldrig nej til en udfordring, så jeg sagde ja med det samme, siger Martin Rommel.
Udfordringen har Martin Rommel indtil nu taget med stoisk ro, om end arrangementets omfang så småt er begyndt at gå på for ham. Især efter at råvarerne er begyndt at ankomme:
300 kilo kød, 100 kilo kylling, 400 kilo kartofler, 300 broccoli, 140 liter piskefløde til den hjemmelavede is og 30 dåser ananas er blot et udsnit af de mængder fødevarer, der skal til for at mætte lørdagens 909 gallagæster.
- Det er en kæmpe logistisk udfordring at få det til at spille. Jeg har været med til store arrangementer før, men ikke så stort, og tidligere har jeg bare været en brik i et stort puslespil. Nu er jeg den, der skal lægge puslespillet, og få det hele til at køre. Så de sidste dage har jeg godt kunne mærke det i maven, slutter Martin Rommel.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde