Mellem 150 og 300 kunstinteresserede gæster finder hver dag vej til Fuglsang Kunstmuseum, og det gør museumsdirektør Anne Højer Petersen glad.
- Vi har været lidt spændte på, om turister og lokale ville komme, også når det blev sommer. Vi har ikke haft mulighed for at markedsføre os ret meget overfor turisterne, for brochurer i den branche ligger færdige allerede et år før. Da vi længe ikke kendte den præcise dato for vores åbning, kom vi ikke med der. Og har folk overhovedet lyst til at gå på museum, når solen skinner? Men det har de, og de finder os, konstaterer Anne Højer Petersen.
Hun har netop opgjort besøgstallet i år til 30.000, og det svarer til, hvad hun kalder tre gode år på museets gamle adresse i Maribo.
- Det er en succes, slår Anne Højer Petersen fast og giver blandt andet natur-omgivelserne ved Fuglsang og Skejten en del af æren.
- Jeg tror, at det om sommeren gør en forskel for måske især børnefamilier, at de her hos os kan gå tur i parken, spille fodbold på plænen og spise madpakker udendørs - samtidig med deres besøg i udstillingerne.
Birgitte Grønning
bg@folketidende.dk
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker