700 unge festede i Hylddalen

Foto: Foto©Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Lolland Ungdomsskole havde timet sæsonstarten i Hylddalen perfekt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Otte timers musik - mindre kan ikke gøre det, når 700 unge i alderen 13-18 år skal tage ordentlig hul på en ny sæson i Lolland Ungdomsskole. Det skete lørdag i Hylddalen i Maribo. 550 af de unge kom fra Lolland, mens 150 fra ungdomsskolerne i Guldborgsund, Faxe og Stevns havde taget mod invitationen.

Bortset fra de 25-30, der købte billet ved indgangen, kostede det ikke noget, og der blev budt på navne som Basim, Burhan G., Kato og så videre.

- Vejret var jo perfekt, siger afdelingsleder Ole Rasmussen, der står for ungdomsklubberne som åbner i denne uge. Om 14 dage begynder undervisningen.